Interview. Niels Franks søster blev dræbt sidste år. Det vakte noget primitivt i ham, som han før forbandt med sin meget grimme fødeby, som han hele livet er flygtet fra. I en ny bog fantaserer han om at hakke pikken af morderen. Han er færdig med finlitteratur.
Horsensforbandelsen
Det farligste sted at befinde sig i Danmark er derhjemme. Hver måned dræbes en kvinde af sin mand eller eksmand. En af dem var forfatteren Niels Franks storesøster, Elin Frank Just. Under en bodeling sidste forår blev hun skudt gennem ryggen og hjertet med et oversavet jagtgevær af den mand, som hun netop var blevet skilt fra efter 40 års ægteskab.
Om dét handler Fanden tage dig – beretning om et kvindedrab. Bogen er den fejrede og forfinede Niels Franks første strengt dokumentaristiske værk. Den udkommer om to uger.
Del: