Folkekirken. Alvorlige samspilsproblemer sætter spørgsmålstegn ved menighedsrådenes kvalitet.

Kirke til tiden

J.C. CHRISTENSEN, VENSTRES navnkundige leder, stod fadder til nutidens folkekirke. Det skete med den reform, der i 1903 skabte den moderne folkekirke. Christensens logik var simpel: Kirken skulle være folkeligt og demokratisk forankret. Den skulle ikke være statens kirke. Derfor skulle lokale medlemsvalgte menighedsråd styre sognene. Det var den ene del af logikken. Den anden var, at sognepræsterne skulle have deres forkyndelsesmæssige frihed inden for folkekirkens rammer. Derfor skulle de være ministerielt udnævnte tjenestemænd. Menighedsrådene havde indstillingsret, men de kunne ikke skalte og valte med sognets præst, hvis han ikke prædikede, som et flertal ønskede.

Den ordning har tjent folkekirken godt. Den har skabt præcis den afbalancering, som var dens logik. Den har også tjent samfundet godt, for en rummelig folkekirke har beskyttet det mod excesser af den art, som man kan iagttage i den protestantiske del af USA.

Andre læser også