Varme hænder, kolde kontanter

Hvorfor arbejder hver anden sygeplejerske egentlig på nedsat tid, når sundhedsvæsenet så desperat mangler dem? Ifølge Dansk Sygeplejeråd var der sidste år knap 5.000 ledige sygeplejerskestillinger, så hvis flere sygeplejersker gik op på fuldtid, kunne de både tjene flere penge og løse en del af manglen på arbejdskraft.

Det skulle man i hvert fald tro, men så nemt er det ikke. En sygeplejerske kan nemlig tjene flere penge ved at være på deltid og tage ekstravagter ved siden af end ved at tage et fuldtidsjob. På grund af netop manglen på hænder er der altid ekstravagter at få, og det afholder mange fra at gå op på fuldtid. Det mener Pernille Trust Have, der er formand for anæstesisygeplejerskerne.

»Pengene er ikke den eneste grund, men der er et økonomisk incitament, der virker kontraproduktivt i forhold til at få flere til at gå på fuldtid,« siger hun.

I Region Hovedstaden kan sygeplejersker for eksempel tjene 180 procent oven i deres almindelige timeløn ved at tage ekstravagter. Aftalen om de vellønnede ekstravagter blev indgået tidligere på året for at give sygeplejerskerne et incitament til at nedbringe de ventelister, der voksede under coronanedlukningen og sygeplejerskestrejken sidste år. Dermed ligner sygeplejerskemanglen en ond cirkel, der går igen over hele landet: Jo flere der arbejder deltid, jo flere vikarer har sundhedsvæsenet brug for, og desto mindre incitament har en deltidsansat til at gå op på fuldtid, der giver mindre fleksibilitet og mindre i løn.

Dermed er sygeplejerskernes egen adfærd som faggruppe med til at skævvride systemet. Ifølge Flemming Ibsen, professor emeritus ved Aalborg Universitet, har arbejdsgiverne uden held opfordret sygeplejerskerne til at droppe deltidsarbejdet siden 1980erne. Derfor er sundhedsvæsenet nødt til at fratage dem muligheden for lukrative ekstravagter.

»Hvorfor skulle man gå op på fuldtid, når man kan tjene mere på at lade være? Hvis regionerne ikke får lukket vikarfinten, bliver det offentlige ved med at betale for meget for sygeplejerskernes arbejdstid, og så kan tingene ikke gå op økonomisk. Vi har et strukturelt problem, for sygeplejerskerne har i årtier haft en præference for deltid, som i sidste ende går ud over patienterne og øger arbejdspresset på deres kolleger i de enkelte afdelinger,« siger Ibsen.

Spørgsmålet om, hvordan man løser manglen på sygeplejersker, er blevet centralt i valgkampen, hvor sundhed står højt på den politiske dagsorden. Lars Løkke Rasmussen, politisk leder for Moderaterne, har foreslået et fuldtidstillæg for at få flere til at gå op i tid og ikke mindst blive der. Statsminister Mette Frederiksen har sagt, at nogle faggrupper bør få mere i løn, uden dog at sige hvem, og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har foreslået at løse problemet ved at give plejepersonale »ret til fuldtid«. Meget tyder dog på, at det er lettere sagt end gjort. Mange sygeplejersker er nemlig ikke interesserede i at arbejde mere, penge eller ej.

Ond spiral

I en helt ny spørgeundersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra denne uge blandt deltidsansatte svarer hele 40 procent, at hverken penge, bedre arbejdsmiljø eller større indflydelse på vagtskemaet kan få dem til at gå op i tid. 45 procent vil arbejde mere, hvis de får mere i løn, 32 procent vil arbejde mere, hvis arbejdsmiljøet bliver bedre, og 20 procent, hvis de får større indflydelse på vagtplanerne.

I 2018 forklarede 40 procent, at de arbejdede på nedsat tid, fordi de ikke kan få »arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen«. Sygeplejerskerne blev ikke spurgt om, hvorvidt de er på nedsat tid, fordi det bedre kan betale sig. En anden stor gruppe, 41 procent, svarede, at det skyldes »andet«.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet mener også, at de politiske hensigter om at skaffe flere hænder kan blive svære at opfylde uden at røre ved vikarsystemet.

»Man kan sige det på den måde, at sygeplejerskernes egne beslutninger om at arbejde på nedsat tid er med til at fastholde status quo. Som økonom vil jeg sige, at sygeplejerskerne handler efter almindelige økonomiske incitamenter. Nogle går ned i tid, fordi det passer bedre med deres familieliv, eller fordi arbejdspresset opleves som for kraftigt. Så supplerer de til gengæld indkomsten som vikarer eller ved at tage til Norge, hvor de kan tjene tre gange en månedsløn på fire uger,« siger han.

Et aktivt valg

Grete Christensen, formand for sygeplejerskernes fagforening, mener, at sygeplejerskernes deltidspræferencer primært er udtryk for, at deres arbejdsliv er præget af skemalagte vagter på ubekvemme tidspunkter.

»Mange oplever, at en fuldtidsansættelse indeholder så mange vagter om aftenen, natten og i weekenden, at det er svært at få familielivet til at hænge sammen. Så kan de i stedet være på nedsat tid og byde ind på ekstravagter, hvor de selv kan styre, hvornår de arbejder mere eller mindre. Størstedelen, som er på nedsat tid, arbejder samlet set mere end deltid på grund af ekstravagter,« siger formand Grethe Christensen.

– Men er du enig i, at sygeplejersker har et incitament til at være på deltid?

»Der er ikke noget økonomisk incitament til at gå op på fuldtid. En sygeplejerske på deltid kan tjene mere på at tage ekstravagter ved siden af end på at arbejde fuldtid. Det kan ske ved, at man tager ekstra vagter i et vikarbureau eller på ens egen arbejdsplads,« siger hun.

Grete Christensen mener dog ikke, at det vil løse meget af arbejdskraftproblemet, hvis sygeplejerskerne gik op på fuldtid i morgen.

»Det vil kun løse en meget lille del af arbejdskraftsmanglen, for sygeplejerskerne skal også have noget ud af det. Grunden til at være på nedsat tid er, at de ikke synes, de får økonomisk gevinst, at arbejdsmiljøet er for presset, og at de ikke kan bestemme, hvornår de har fri, og hvornår de arbejder. Så det er flere elementer.«

– Viser det ikke bare, at de ikke presses ud på grund af arbejdsmiljøet, men at de selv vælger at prioritere familielivet og til gengæld har frihed til at tage ekstravagter, når det passer dem?

»Det er klart et aktivt valg. Sygeplejersker er optaget af at være noget for deres familie og venner og prioriterer et liv ved siden af arbejdet, men det er da tankevækkende, at de kun kan se det ved at være på deltid.«

– Viser det så ikke, at sygeplejersker er opportunister, når de selv vil vælge, hvornår de kan holde fri, og hvornår de vil arbejde mere til en højere løn?

»Vi taler om mennesker, hvis ugentlige arbejdstid måske er tre-fire timer kortere end fuldtid. Langt de fleste har ekstravagter, så sammenlagt har de fuldtid eller mere. Men de vil selv have retten til at bestemme. Med deltid kan du holde en ekstra fridag eller tage en vagt for at tjene lidt mere. Det handler om ikke at blive låst på fuldtid og ringet ind på fridage. Hvis man synes, de trækker offerkortet, burde man følge en sygeplejerske bare en halv dag. De prøver at reagere ind i et system, der presser dem hårdt i øjeblikket.«

Sygeplejerskernes fagforening har igennem mange år set en højere løn som afgørende for at løse manglen på sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd har fremlagt en 12-punktsplan, hvor pengene står øverst som nummer 1: »Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker starter med løn,« lyder det.

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, mener dog, at sygeplejerskernes fagforening bør skrue ned for offerretorikken.

»De italesætter sygeplejerskerne som en offergruppe, men de tjener mere, end man får indtryk af i debatten. Startlønnen er ikke noget at skrive hjem om, men med tillæg er lønnen ikke så ringe igen.«

Professor emeritus Flemming Ibsen er enig.

»Sygeplejersker er ikke en lavtlønsgruppe. De tjener mindre end skolelærere, men mere end socialrådgivere, pædagoger og jordemødre.«