Lyseslukkerne

Betina Dall ser sig om i sin smørrebrødsforretning på Hovedgaden i Skibby og peger på alt det, hun ikke kan undvære, men som er ved at tage livet af hende: elektrisk pålægsmaskine, frituregryde, komfur, ovn, kølediske, frysere, køleskabe, opvaskemaskine, varmeskab. I den gamle tid, før krigen i Ukraine og alle de sammenvævede kriser, der har sine lange fingre nede i alles liv, betalte hun 8-10.000 kroner om måneden for elektricitet. En dag i den nye tid fik hun en regning på 31.000. »Jeg troede, det var en fejl,« siger hun og vender frikadeller på panden, »men den næste lød på 35.000. Hvis jeg ikke var gråhåret i forvejen, blev jeg det den dag!«

Skibby er placeret midt på halvøen, der stikker op mellem den brede Isefjord og den smalle Roskilde Fjord, men kunne være en hvilken som helst anden lille provinsby i Europa. Skibby rummer 3.200 indbyggere, en socialdemokratisk borgmester, der hedder Stauning til efternavn, otte frisører, otte mekanikere, tre byggemarkeder, fodterapeuter, bedemand, supermarkeder og et utal af små og halvstore virksomheder. Alle forholder sig til samme fjende, men ikke på samme måde.