Jakob Ellemann kunne ikke engang tage ansvar for sit eget løftebrud, da han søndag aften droppede kravet om en advokatvurdering af minksagen. Sproget var pinligt passivt:
»Det er klart, det er noget, hvor vi ikke har set helt ens på tingene for nu at sige det, som det er. Meldingen er selvfølgelig, at man kan ikke starte et regeringssamarbejde, hvis et sådant måtte komme, med en advokatvurdering af landets statsminister. Det har Lars Løkke også været ude og sige tidligere i dag.«
Hvis »melding« taler han om – Mette Frederiksens? Hvorfor begrunder han sin beslutning ved at henvise til Lars Løkke Rasmussen? Lars Løkke har tidligere ydmyget ham ved at kritisere hans linje som ny Venstre-formand, og nu ophæver Ellemann ham pludselig til en form for alibi, en politisk tryghedsgaranti. At lade Lars Løkke Rasmussen gå på tv først er tegn på en politisk leder, der gerne vil være stor mand, så længe han kan gemme sig bag andre.
Jakob Ellemanns sproglige distance til sine egne handlinger harmonerer ikke med det personlige ansvar, Venstre ellers fremhæver som en borgerlig værdi. Så længe det var gratis at kræve en advokatvurdering, rejste Jakob Ellemann land og rige rundt og gjorde det til et kampråb, der gjaldede hele vejen ned igennem de borgerlige rækker. Da kravet pludselig kostede ham noget, kastede han det over bord sammen med de Venstre-folk, der troede på, at han mente det.
Lige efter Jakob Ellemann gik Mette Frederiksen på tv i en tydeligt koordineret aktion. Med et upåvirket ansigtsudtryk sagde hun:
»Jeg er ked af det forløb, der har været, og jeg vil gerne undskylde igen over for landets minkavlere og deres familier og andre, der er berørte af det her.«
Hvis det er sådan, en borgerlig sejr ser ud, havde nederlaget nok været mere ærværdigt. Værdighed kan ikke købes for skattelettelser.
Tiden vil vise, hvordan hans vælgere tager imod det. Vælgernes hukommelse er kort – det kan Lars Løkke bevidne – men det endte ikke godt for Anders Samuelsen, dengang han forsøgte at tale sig ud af sit eget løftebrud.
Lederen af Liberal Alliance truede konstant med at vælte Lars Løkkes regering, hvis han ikke lettede topskatten med fem procentpoint, men endte i stedet med at vælte sig selv. Han gik i regering i 2016 og forsøgte at bilde sine vælgere ind, at det var del af en snedig masterplan. VLAK-regeringen, som var udtænkt af den såkaldte store politiske håndværker, Lars Løkke Rasmussen, viste sig at være holdt sammen med tape og hæfteklammer, og partilederen blev stemt ud ved førstkommende valg. Hans eftermæle blev en politisk kamikazemission.
Selv hævdede Anders Samuelsen, at Liberal Alliance fik ganske mange skattelettelser igennem, men det var vist kun partitoppen, der helt var i stand til at gøre rede for dem.
Jakob Ellemann vil nu på samme måde forsøge at overbevise vælgerne om de store indrømmelser, han nu vil få, som ellers ikke havde været mulige. Det kan godt være, at danskerne får flere penge tilbage i skat, men Jakob Ellemann får ikke af den grund sin værdighed tilbage.
