Forsyningssikkerhed. Oprustningen handler ikke kun om sikkerhed, men i høj grad også om industripolitik, der kan vende udviklingen i udkantsbyerne til det bedre. Eksempelvis i Frederikshavn. Men hvor langt vil man gå for at bygge krigsskibe i den danske provins?
Våbenkapløbet
FREDERIKSHAVN – Der er grå skumtoppe på bølgerne, slagregn fra alle sider. Frederikshavn er en industriel havneby, der har haft en lang historie med at sende flådens skibe ud fra toppen af Danmark. Det er igen et muligt fremtidsscenarie, efter at byen har vundet konkurrencen om at huse flådedelen af den gigantiske oprustning, Danmark i disse dage har taget hul på.
Vi skal bruge 300 milliarder på militær oprustning i løbet af de næste otte år. Nærmest dagligt bliver nye investeringer i våbensystemer, der koster omtrent en Storebæltsbro, annonceret: nyt luftforsvar, langtrækkende missiler, muligvis maritime overvågningsfly og fregatter. Også et lidt mere effektivt droneforsvar er på listen. Alt sammen for beløb, der kan redde store multinationale virksomheder med dårlige regnskaber, men også revitalisere byer, genoplive industrier og skabe helt nye.
Del:


