Krig. Mens fronterne på slagmarken i Ukraine står næsten stille, er de i fuld bevægelse uden for landet.
Udvidelser af kampzonen
På trods af den angiveligt store russiske offensiv i Østukraine, hvis indledning blev annonceret i sidste uge, har fronterne i Ukraine ikke rykket sig nævneværdigt, siden russerne trak sig fra nederlaget ved Kyiv for snart en måned siden. Der, hvor der i disse dage foregår mest, er mellem byerne Izyum og Rubizjne i Luhansk, hvor de ukrainske forsvarsværker er mindst udbygget, og russerne i modsætning til tidligere har været i stand til at udføre nogenlunde velkoordinerede militære aktioner.
De russiske tropper har her lavet mindre, men vedvarende fremskridt. Ellers står fronterne nærmest stille, og de steder i Donbas, hvor ukrainerne har forskanset sig siden 2014, har russerne endnu ikke været i stand til at trænge igennem. I den forgangne uge har krigens mest betydningsfulde begivenheder fundet sted uden for Ukraine.
Del: