Kommentar. Her er tre oplagte læringspunkter til Dansk Folkeparti, mens vi venter på en forklaring på de opdigtede citater.
Tre lærestreger til Messerschmidt
I den første weekend i november skrev jeg frem og tilbage med Morten Messerschmidt. Han var utilfreds med min leder om Dansk Folkepartis politik om remigration. Det var en kritisk leder, og Messerschmidt havde ikke uret i, at jeg havde strammet formuleringerne om antallet af potentielt udviste udlændinge en anelse. Min stramning var i småtingsafdelingen, men jeg måtte medgive, at det for læseren kunne se ud, som om jeg tillagde Messerschmidt nogle udsagn, der ikke var faldet helt præcis sådan i det omdiskuterede interview med Christian Bennike.
Det kunne han ikke leve med, lød det fra Messerschmidt. Derefter fulgte en gennemgang af interview, artikel og leder og mere korrespondance med partiet med diverse regnestykker, som endte med, at jeg lavede en mindre præcisering i avisen. Det er aldrig sjovt, uanset hvor lille indrømmelsen er. Man skal være omhyggelig med den slags.
Del:



