Vær beredt. »I skal blive krigsparate,« siger kursusinstruktøren ligeud. Bagefter tager jeg afsted for at være det i praksis.

Tre døgn for Danmark

Brandstationen bag Københavns Rådhus en onsdag aften klokken fem. Mødelokalet fyldt. Vi er her for at komme vores uro til livs. For at føle os bedre tilpas, når vi går ud igen om to timer. Forstærkede og bestyrkede. En kvinde fra BorgerBeredskabet byder velkommen til »Klar dig selv i 3 døgn«, et lynkursus, der, trods det at vi sidder her med håndgribelige småkager, kuglepenne og blokke, føles uvirkeligt. Hvordan er det kommet så vidt? Vi levede i fred for et øjeblik siden. Den ene instruktør, Lars, med en fortid i Forsvaret, siger ligeud: »I skal blive krigsparate.«

Alvorligt sidder vi nu med tjeklisten – mindst tre liter vand pr. person pr. døgn (mere hvis man også vil vaske sig), medicin, stearinlys, langtidsholdbar mad, lommelygter. Vi udveksler fornuftige, men fremmedartede koldkrigstips og noterer på blokkene: Sørg altid for at fylde bilen op, når tanken er halvtom. Benzin på dunk holder sig kun i to måneder. Kontanter (i mindre sedler) og vådservietter (i stedet for håndvask).

pesd
(f. 1960) er forfatter og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har skrevet i alle avisens sektioner siden 1990 og trives bedst uden faste stofområder. Skrev sin første bog København. Folk og kvarterer i 2002 og har siden skrevet en række bøger om uimodståelige steder og fænomener. Modtog Gyldendals Faglitterære Pris i 2005.

Andre læser også