To sandheder

»Det er blevet rapporteret, at flere hundrede mennesker er blevet dræbt efter en eksplosion ved al-Ahli-hospitalet.«

I skrivende stund er det nogenlunde sådan, en række førende vestlige medier omtaler den tragedie, som tirsdag aften udspillede sig i Gazastriben. Den sætning kan nemlig hverken anfægtes af palæstinenserne eller israelerne, der som oftest er dybt uenige om, hvad der er sket.

Ifølge Hamas og de palæstinensiske myndigheder var det et israelsk angreb, som forårsagede de omfattende ødelæggelser og dræbte hundredvis af civile, herunder børn, som enten var indlagt på hospitalet eller havde søgt ly for de hyppige bombardementer.

Ifølge Israel var det en fejlaffyring af den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad (på EUs terrorliste), som ramte en parkeringsplads ved hospitalet og i øvrigt dræbte langt færre mennesker end udmeldt. Israels militær har offentliggjort tre stykker dokumentation: en video af den påståede mislykkede missilaffyring, en lydfil, hvor to angivelige Hamas-medlemmer inkriminerer Islamisk Jihad, og satellitbilleder, der viser et manglende krater og næsten uskadte bygninger på stedet. Hvis det var et israelsk missil, ville et stort krater være der, lyder det fra israelerne.

Imens har amerikanske efterretninger gjort et stort nok indtryk på Joe Biden til, at USAs præsident gav en forsigtig opbakning til den israelske fortælling under onsdagens besøg i Israel:

»Ud fra hvad jeg har set, lader det til, at det er blevet gjort af den anden side, ikke af jer,« sagde Biden under et møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Endnu er det for tidligt at sige, om uafhængige eksperter på et tidspunkt entydigt vil kunne afgøre, om ødelæggelserne blev skabt af et israelsk eller et palæstinensisk missil. Men selv hvis der kommer en afgørelse, er det alligevel sandsynligt, at begge parter vil holde fast i hver sin udgave af sandheden.

For selv når en katastrofe eller en krigshandling bliver undersøgt til bunds, behøver det ikke være nogen forhindring for at kunne dyrke en alternativ virkelighed.

»I krig er sandheden det første offer,« sagde den græske digter Aischylos angiveligt allerede små 500 år før vores tidsregning. Men de seneste år er det med udbredelsen af de sociale medier og falske billeder og videoer blevet stadig mere sandt.

Det har man ikke mindst oplevet under krigen i Ukraine, hvor eksemplerne er utroligt mange, og et af de mest spektakulære er nedskydningen af passagerflyet MH17, som var på vej fra Holland til Malaysia i juli 2014.

I Holland er to russere og en ukrainsk separatist for længst blevet dømt in absentia for at have nedskudt flyet og dræbt 298 mennesker. Men det forhindrer hverken russerne i at påstå, at det i virkeligheden var Ukraine selv og/eller USA, som stod bag nedskydningen, eller en del vesterlændinge i at tro på, at der rent faktisk kunne været noget om snakken.

I Mellemøsten har al-Ahli-tragedien allerede ført til omfattende protester, forsøg på at storme israelske og amerikanske ambassader og konsulater og et droppet møde mellem Joe Biden og arabiske ledere, som værtslandet Jordan har aflyst. Hvis det viser sig, at Israel har ret i sin påstand, er det reelt sket på et forkert grundlag.