Aldersdiskrimination. Regeringen planlægger at lempe reglerne for import af arbejdskraft. Men samtidig plæderer beskæftigelsesministeren for, at virksomhederne skal sikre job til de hjemlige seniorer.
Til kamp for de gråhårede
Da arbejdsfællesskabet SVM opstod for to år siden, satte regeringen sig for blandt mange andre mål at åbne døren yderligere for udenlandsk arbejdskraft. Det skulle være lettere for virksomhederne at hente nye medarbejdere udefra, så længe ledigheden er lav, og arbejdsmarkedet gløder.
For tiden forhandles der på de indre linjer om udspillet. Det er ingen hemmelighed, at de tre partier har divergerende holdninger. Venstre og Moderaterne har større forståelse for erhvervslivets ønske om at gøre det meget nemmere at importere arbejdstagere fra fjerne destinationer, mens Socialdemokratiet – og fagbevægelsen – har flere reservationer.
Del: