Tag pengene

RUSLAND blev i weekenden udsat for det hidtil mest spektakulære angreb. Ukrainerne ramte den russiske krigsmaskine med droner, der nåede op til 1.000 kilometer ind i landet, hvor de gjorde stor skade på de bombefly, der bruges til at angribe både civile og infrastruktur i Ukraine. Det opsigtsvækkende var både effektiviteten, rækkevidden og teknologien. Dronerne er blevet produceret i Ukraine, der midt i krig og belejring har opbygget sin egen forsvarsindustri og slår igen med en revolutionerende hjemmelavet våbenteknologi.

SKAL ukrainerne stadig bruge luftforsvar, jagerfly og langtrækkende missiler, er det også tydeligt, at de kan gøre stor skade på Rusland på en mere hjemmebrygget måde. Og her handler det om at finde den bedste og hurtigste vej til at hjælpe den ukrainske forsvarsindustri til at udvikle sig bedre og hurtigere end den russiske.

BETALE i det omfang, der er nødvendigt, vil amerikanerne helst ikke og europæerne nødig, men der ligger mere end 200 milliarder euro i russiske centralbankmidler og kukkelurer, indefrosset i EU, tilbageholdt efter invasionen i 2022. Penge, der tilhører et forbryderisk regime, der begår systematiske krigsforbrydelser og undergraver international stabilitet. De bør aktivt bruges til at sikre Ukraines forsvar.

FOR Ukraine vil disse penge ændre spillet radikalt. De kan både holde den offentlige sektor kørende i flere år og sikre våbenproduktionen – ikke mindst i fraværet af mere massiv vestlig, særligt amerikansk, hjælp. Denne form for direkte støtte kan gøre en stor forskel – som Danmark har vist. I den »danske model« kanaliseres støtten direkte til ukrainsk våbenproduktion og reparation af udstyr. Det styrker ukrainerne ved frontlinjen, udvikler deres forsvarsindustri og understøtter deres økonomi. Det er netop den model, EU bør bruge – med de indefrosne russiske midler.

UKRAINES nervøse allierede, anført af Tyskland og Frankrig, advarer mod, at en konfiskation uden juridisk domfældelse eller fredsløsning strider mod international ejendomsret og kan skade tilliden til EU. Kan det mon udløse russisk gengældelse og koks i energiforsyningen? Vil andre stater på kant med EU flytte deres midler væk? Hvad kan ikke gå galt?

FORSVAR mod Rusland kræver – som det har vist sig igen og igen – et konstant opgør med det instinktive europæiske forsigtighedsprincip. Der er hele tiden brug for mere hjælp. Nu afventer Ruslands gengældelse for weekendens aktion, mens de aktuelle »fredsforhandlinger« i Istanbul afslører den fortsatte russiske position: ukrainsk overgivelse. Droneangrebet viser, at ukrainerne absolut ikke har tænkt sig at give op og selv kan producere våben, der kan ramme Rusland hårdt. Tiden er kommet til at konfiskere rublerne og lade Rusland betale for Ukraines forsvar. Det er både retfærdigt og nødvendigt. kras

Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.