16 nationalkonservative partier fra 15 europæiske lande gik i weekenden sammen om et manifest, der opfordrer til radikale reformer af det EU, vi kender i dag.

Det europæiske samarbejde »burde være baseret på tradi­tion, respekt for de europæiske staters kultur og historie, respekt for Europas jødisk-kristne arv og fælles værdier, (...) ikke på ødelæggelsen af dem«, hedder det i dokumentet, der også beskriver et EU, som mere og mere »bliver et redskab for radikale kræfter, der vil gennemføre en kulturel og religiøs transformation« hen imod »et Europa uden nationer«.