Kommentar. Samsam-sagen viser, hvor meget det kræver at afdække sager, som magthavere vil skjule. Vi har som samfund et problem.

Rigets sikkerhed er ikke et frikort

Det hører til sjældenhederne, at danske journalister i otte år graver sig ned og kommer op med noget, der har afgørende betydning for retssikkerhed, pressefrihed og demokrati. Det er, hvad der er sket i Ahmed Samsam-sagen.

Tirsdag faldt en bemærkelsesværdig dom i Højesteret: For niende gang på kort tid har de danske efterretningstjenester lidt nederlag. Det er ikke bare endnu et kapitel i en speget sag, men et vidnesbyrd om, at magten kan – og skal – holdes ansvarlig.

Andre læser også