Fristen for at udfordre økonomi- og forsvarsminister Troels Lund Poulsen ved valget af ny formand for Venstre udløb onsdag, uden at nogen havde meldt sig. Dermed er den del af dramaet pillet ud af Venstres landsmøde om en uge.

Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose bliver makkerparret, der får opgaven med at få det skrantende regeringsparti tilbage i en stand, som bagland og ikke mindst vælgere kan leve med.