Invaliderende. Intentionen om at hjælpe flere udsatte borgere i job er endt i fiasko. Historisk mange parkeres på førtidspension. Især yngre som følge af psykiske lidelser.
Reformen, der slog fejl
Da Thorning-regeringen i sommeren 2012 landede en bred politisk aftale, blev der lagt op til et grundlæggende skifte i indsatsen over for borgere med alvorlig sygdom og sociale problemer. Adgangen til førtidspension skulle begrænses for at undgå, at så mange parkeres på varig offentlig forsørgelse. I stedet for at se på, hvad borgerne ikke kan, skulle sagsbehandlerne fokusere på, hvad borgerne faktisk magter.
Derfor var Mette Frederiksen en glad beskæftigelsesminister, da hun annoncerede reformen, der trådte i kraft januar 2013. »Det er en stor dag og begyndelsen på et helt nyt kapitel, hvor vi samler alle gode kræfter om den enkelte og vender op og ned på den måde, kommunerne hjælper vores mest udsatte borgere på.«
Del:



