GAD VIDE, HVAD den etbenede, »formodede« pirat tænkte, da han forleden blev rullet ind i Københavns Dommervagt i en kørestol. Bag hver af de tre skranker i retssalen sad en midaldrende kvinde med grånende hår og briller og så venligt på ham. Henholdsvis retsformanden, anklageren og forsvareren. Retslokalet er indrettet med moderne malerier samt straffelovens paragraf 762 om varetægtsfængsling malet op på væggen. Velkommen til Velfærdsdanmark.

»Er du okay,« spurgte retsformanden manden i kørestolen midt under fremstillingen af hans sag. »Vil du have et glas vand?«