Pelle Dragsted taget uden cykelhjelm

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens fredagsbrev, 'Ærligt talt'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Jo længere politikerne forhandler om en ny regering, jo mere gør de sig skyldige i usømmelig omgang med klicheer. Da Mette Frederiksen var kongelig undersøger, skulle alle bøje sig mod hinanden, og da Lars Løkke forlod forhandlingerne, skyldtes det, at der ikke ville komme »bukser ud af det her skind«. Da han senere forlod forhandlingerne om en VLAK-regering, konkluderede de borgerlige partier, at så handlede det vist alligevel om nogen og ikke om noget, hvorefter Troels Lund Poulsen fandt på at sige, at »ingen kan få alt, men alle kan få meget«.

Nu er vi flere, der har fået nok. Det er lige før, man ønsker sig tilbage til dengang, alle bare gik rundt og så ind i noget.

Velkommen til Ærligt talt. Den ugentlige afvejning af fordele og ulemper ved det repræsentative demokrati. 

1. Politiker smidt ud af Danmarksdemokraterne

Lars Westergaard, der er byrådsmedlem i Thisted Kommune, er blevet smidt ud af sit parti, efter at han onsdag  stemte ja til et projekt med 40 hektar solceller. Det er uforeneligt med Danmarksdemokraternes egen politik om at være imod såkaldte jernmarker. 

»Han har forbrudt sig mod vores politik om ikke at stemme for solceller. Et projekt, der er stik imod lokalbefolkningens ønsker. Så hører man ikke til i vores parti,« oplyser politisk ordfører Susie Jessen på det sociale medie X. 

I Viborg Kommune undrer man sig imidlertid over eksklusionen. Her stemte alle fire danmarksdemokrater nemlig for, at kommunen arbejder videre med et endnu større solcelleprojekt på 62 hektar uden at blive ekskluderet. Ifølge Susie Jessen er det dog en anden sag. 

»Det er eksisterende projekter, og det var en mulighed for at komme med i konstitueringen, der afgjorde det. Vores folk i Viborg har så gennem konstitueringen fået lagt en masse projekter ned,« siger hun til DR. 

Ak ja. Det er altid de partier, der lover at bekæmpe systemet, som ender med at nå til den samme realpolitiske konklusion som alle andre. 

2. Trafikkaos på Amager

Et sammenfald af 300 igangværende vejarbejder på Amager har givet lange bilkøer de seneste dage. På en af de ramte strækninger har det således taget 45 minutter at tilbagelægge 300 meter, mens flere bilister har fået bøder for at overskride kantlinjen i frustration over at sidde fast. Jens-Kristian Lütken, der er Venstres sundheds- og omsorgsborgmester, kræver nu en redegørelse fra sin egen kommune. 

»Tirsdag, da jeg skulle hente min yngste i vuggestuen, stod trafikken fuldstændig stille. Bilerne rykkede sig ikke ud af flækken. Flere holdt i tre kvarter og ventede på at komme videre,« siger han til TV 2.

Københavns ansvarlige miljø- og teknikborgmester, Line Barfod fra Enhedslisten, ønsker ikke selv at stille op til interview. Ifølge TV 2 er hun nemlig på »studietur i Wien med klima-, miljø- og teknikudvalget«.

Det giver god mening. Når man har travlt med at dygtiggøre sig inden for trafikplanlægning, kan man selvfølgelig ikke lade sig forstyrre af de trafikplanlægningsproblemer, man selv har skabt i sin egen kommune. 

3. Kvinder på Aula

Skoleplatformen Aula bliver hovedsageligt brugt af mødre. Det viser en opgørelse fra kommunernes it-fællesskab Kombit, som Politiken har bragt. I 75 procent af tilfældene er det kvinder, der logger ind for at tjekke børnenes ugeplaner, fællesfødselsdage og skoleudflugter. Ifølge sociolog Maria Ørskov Akselvoll, der har skrevet en ph.d. om skole-hjem-samarbejde, er skævheden dårligt nyt for ligestillingen. 

»Det er vildt, at vi som samfund efter 20 år med et digitalt skole-hjem-samarbejde, der bare er vokset og vokset, accepterer, at både skole og hjem – med mødrene i spidsen – skal bruge så meget af deres tid på Aula. Der burde være et kæmpe kvindeoprør i gang over, at skævhederne og den tabte arbejdsfortjeneste opretholdes i en statslig struktur,« siger hun til Politiken.

Det er altså svært at hjælpe kvinder med deres mental load. De kan åbenbart ikke få øje på et stykke ulønnet arbejde uden at løbe direkte imod det.

4. Utraditionelle veje til fred

Det er ikke altid diplomatiske forhandlinger eller en militær sejr, der afslutter krige. Det, der foregår bag kulissen, kan nemlig ende med at blive afgørende, fortæller den danske fredsforsker Isabel Bramsen. I en ny podcast gennemgår hun en række historiske fredsaftaler, blandt andet Oslo-aftalerne, der blev til mellem Israel og Palæstina i 1990erne. Hun fortæller, at friskbagte vafler her var med til at bryde isen mellem parterne på et særligt tilspidset møde under forhandlingerne. 

»Hvis der er nogen, der kommer ind og siger ‘Ta-ta-da, så er der vafler’, så snakker parterne i stedet om, hvor dejligt det er med vafler og kage,« siger Isabel Bramsen, der er lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds universitet, til Politiken. 

Det er næsten synd, at hun er ansat på et universitet. Med den indsigt burde FN sætte hende til at uddele vaffeljern i krigshærgede områder og vente på, at freden indtræffer. 

5. Kritik af Pelle Dragsted

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, bør være opmærksom på, hvilke signaler han sender, når han færdes i trafikken, blandt andet til og fra kongerunderne på Amalienborg. Sådan lyder det i et læserbrev i Dagbladet Information, hvor han beskyldes for ikke at gå nok op i trafiksikkerheden.

»Pelle Dragsted cykler uden hjelm. Offentligt. Og han bliver fotograferet sådan,« lyder det fra læserbrevsskribenten.

»Pelle Dragsted er ikke bare privatperson. Han er ansigtet på Danmarks største venstreorienterede parti. Når unge og børn ser ham cykle uden hjelm, ser de ikke blot en mand på en cykel. De ser et forbillede.« 

Man lærer noget nyt hver dag. Der findes åbenbart et parallelunivers, hvor Pelle Dragsted er en form for trendsætter, der får ungdommen til at adlyde sit mindste vink. 

God weekend, også helt ude på den yderste venstrefløj. De har brug for det,