Leder. Et nyt, stort havvindmølleprojekt blev lanceret i denne uge. Det lyder som rettidig omhu, men er et symptom på en grøn omstilling, som har ført EU ud i et selvforskyldt kaos.
Panik før lukketid
DET går hastigt for tiden med at foreslå storstilede projekter om nye havvindmøller. I denne uge lancerede regeringen i samarbejde med syv EU-lande et forslag om at syvdoble udnyttelsen af havvind i Østersøen frem mod 2030. Det kommer kun få måneder efter regeringens aftale med en række EU-lande om at tidoble kapaciteten for havvind i Nordsøen frem mod 2050. Samtidig vil man gøre det betydeligt lettere at sætte vind- og solenergi op over hele landet; projekter, der i denne tid ofte sander til i borgerklager og langsommelige forretningsgange. Man kan ikke beskylde regeringen og EU for at lade en god krise gå til spilde. Men det ligner panik før lukketid.
ER det den fatale afhængighed af russisk energi, som bruges som brækjern for al denne skyndsomme aktivitet, siges det sjældent særlig højt, at vi selv bærer et betydeligt ansvar for krisen. EU står midt i en gigantisk omstilling til mere fossilfri energi, og få lande er gået mere aktivt ind i de bestræbelser end Danmark. Er der meget godt at sige om den ambition – få kan være i tvivl om den fossile energis skadevirkninger – er der mindre godt at sige om den måde, vi er gået til sagen på. Der har været en naiv og meget udbredt idé om, at holdt vi bare op med at investere i fossil energi, ville den alternative energi ligesom blive fremskyndet af sig selv.
Del:
