Leder. Med ønsket om at arrestere både Yahya Sinwar og Netanyahu virker ICC-anklageren – på papiret – upartisk. Men hverken ICC eller nogen anden international domstol fungerer i et politisk ingenmandsland.
Netanyahu bag tremmer?
RETFÆRDIGHED for ofrene i krig fandtes ikke som virkeligt retligt princip før det 20. århundredes massemord. I retssagen om de tyske einzatsgruppers systematiske drab på østeuropæiske jøder foreslog anklageren, Benjamin Ferencz, at oprette en fast international straffedomstol for krigsforbrydelser. Men det var først efter Berlinmurens fald, med udsigten til en verdensorden baseret på liberale, demokratiske principper, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) blev grundlagt.
FORLØSES disse principper med ICC-anklager Karim Khans anmodning om en international arrestordre mod Benjamin Netanyahu? Selvom der kan gå flere måneder, før ICC afgør, om en sådan arrestordre faktisk skal udstedes, hyldes Khans beslutning som et kvantespring for den globale retsorden.
Del:



