Reportage. Ukraines næststørste by er igen forvandlet til en krigszone, hvor fraværet af luftværn betyder, at missiler og bomber dagligt sprænger indbyggernes liv i stumper og stykker.
Skydeskive for Putin
KHARKIV – En stor mand står og græder, ved hvad der for blot et par timer siden var et billedskønt sølandskab. Fuglenes kvidren, bladenes duft og synet af det rolige vand dannede her rammen om et mindre feriecenter i udkanten af Ukraines næststørste by.
Et skilt peger stadig mod cafeen og baren, men hvor de lå, er nu umuligt at sige. For de fleste træhytter er blevet forvandlet til pindebrænde i mødet med den såkaldt russiske verden, som denne gang åbenbarede sig gennem mindst to missil- eller bombenedslag.
Del: