Millimeter fra martyriet

WASHINGTON – Lørdag aften skete det, som amerikanske myndigheder, forskere og tilsyneladende også Donald Trump selv har frygtet i årevis: En række skud gav genlyd over et vælgermøde i Pennsylvania og efterlod én person død, to hårdt såret – og landet forandret.

Trump slap med skrammer, og kun akkurat med livet i behold, da en af kuglerne ramte den øverste del af hans højre øre. Attentatmanden blev skudt og dræbt af politiets egne snigskytter få sekunder senere. Om ham ved vi endnu ikke ret meget, ud over at den 20-årige Thomas Matthew Crooks skulle være opvokset tæt ved Butler, Pennsylvania, hvor vælgermødet fandt sted.

Trump havde talt i mindre end ti minutter, da skuddene faldt. Han tog sig til øret og dukkede sig ned under talerstolen, mens sikkerhedsfolk ilede til og smed sig oven på ham. Mikrofonen var tændt i de lange sekunder, hvor han lå dernede, og man kunne høre ham sige noget med, at han ville have sine sko på, før vagterne løftede ham på benene. På det tidspunkt var mikrofonen blevet slukket, men før han blev hastet ned fra podiet, nåede Trump at vende sig mod forsamlingen, knytte sin ene næve og forme ordet »fight« med munden. »Fight, fight, fight.«

Trump er kendt for at være særligt optaget af sin personlige sikkerhed og har ifølge amerikanske medier styrket sit eget sikkerhedsopbud i de seneste uger. Attentatet sker da også efter en længere periode med stigende politisk vold i USA, hvor flere forskere og myndigheder har advaret mod mere eller mindre nøjagtig de hårrejsende scener, der udspillede sig lørdag aften.

Selv for et land, hvor fire præsidenter er blevet snigmyrdet og en række andre været genstand for attentatforsøg, har de seneste år været ildevarslende. I 2020 planlagde en privat milits eksempelvis at kidnappe den demokratiske guvernør i Michigan, Gretchen Whitmer, og to år senere blev demokraten Nancy Pelosis ægtemand angrebet med en hammer i sit hjem af en anden højreekstremist.

At det mest alvorlige angreb i mange år lørdag aften blev rettet mod den politiker, der har taget lettest på den voldelige tendens – og gjort nar ad begge ovenstående eksempler – gør ikke begivenheden mindre alvorlig eller fremtiden mindre bekymrende.

Trump planlægger stadig at deltage i Republikanernes partikongres, som begynder i Milwaukee på mandag. Her forventes han at præsentere sin vicepræsidentkandidat, og ser man på talerlisten til kongressen, tyder meget også på, at han havde tænkt sig at vise en mindre konfrontatorisk side frem, end man normalt ser. I Milwaukee var der lagt op til, at emner som økonomi og indvandring skulle fylde mere end kampen mod den dybe stat og de politiske fjender, som Trump har lovet at indlede, hvis han vinder valget til november.

De planer kunne ændre sig nu. Billedet af præsidentkandidaten med knyttet næve og blodstænk i ansigtet blev i hvert fald spredt med lynets hast på sociale medier og er allerede ikonisk. Det sætter sig på amerikanernes nethinde ved siden af et andet billede fra valgkampen, som vi så for knap tre uger siden: af en bleg, handlingslammet Joe Biden, der stirrer forvirret på sin modstander under de to kandidaters første tv-debat. Dét billede lod til at bekræfte de bange anelser, som mange amerikanere længe har haft om den aldrende præsidents evner, og som siden har forringet hans chancer for at blive Demokraternes kandidat.

Det nye foto bekræfter til gengæld et billede, som Trump længe har villet vise til vælgerne: af et offer, en fighter, en martyr.

I timerne efter attentatforsøget sammenlignede flere ham med Theodore Roosevelt, som også blev såret af skud, da han genopstillede som præsident – det skete endda i Milwaukee, hvor Trump er på vej hen. Forhenværende præsidenter som Barack Obama og George W. Bush fordømte angrebet på ham. Med ét ser Trumps største svaghed ud til at blive hans største styrke: Hvem tør angribe en mand, der lige er blevet beskudt?

Tidligere på ugen forsøgte Biden at genvinde tilliden hos partifæller og donorer ved netop at love at rette en skarpere kritik af Donald Trump fremover: »Det er slut med at tale om debatten,« sagde han blandt andet til et møde med donorer. »Det er på tide at sætte Trump i et bulls eye.«

Efter attentatet holdt flere republikanere den udtalelse frem som eksempel på, at Demokraterne bar skylden for angrebet.

»Joe Biden gav ordren,« skrev et republikansk kongresmedlem blandt andet på sociale medier.

Senatoren J.D. Vance, en af Trumps kandidater til posten som vicepræsident, skrev på sociale medier, at skyderiet »ikke bare var et isoleret tilfælde«.

»Den centrale præmis for Bidens kampagne er, at præsident Donald Trump er en autoritær fascist, som skal stoppes for enhver pris,« skrev Vance. »Den retorik ledte direkte til forsøget på at snigmyrde præsident Trump.«

Senatoren Tim Scott havde samme tanke: »Lad os være helt tydelige,« skrev han på sociale medier lørdag aften: »Dette var et forsøg på snigmord, som er hjulpet og tilskyndet af den radikale venstrefløj og mediernes evige kalden Trump for en trussel mod demokratiet, fascist eller værre.«

Vreden kunne også mærkes blandt Trumps støtter i minutterne efter skyderiet, fortalte flere af de tilstedeværende journalister bagefter. Man kan fornemme det af optagelserne fra stedet: Da Trump er hjulpet ind i en firhjulstrækker og køres bort, begynder forsamlingen først at råbe »USA! USA! USA!«, mens de pumper deres hænder i luften. Men så vender mange af dem sig mod tv-kameraerne, som de truer med knyttede næver og fuckfingre.