Interview. I begyndelsen af sin kanslertid viste Angela Merkel stort mod ved at prise muhammedtegner Kurt Westergaard og stille krav til muslimske indvandrere i Tyskland. Senere skyede hun en reel islamdebat, vurderer politologen Hamed Abdel-Samad, der mener, at det fremmede højrepartiet Alternative für Deutschlands opstigning i tysk politik.

Merkel og muslimerne

Der er kun 23 dage til det tyske valg. Det handler om klima, corona, digitalisering, mindsteløn, gammelkommunisters »stuerenhed«, skatter, boligmangel – og hvem af kandidaterne der ligner Merkel mest. Men hovedtemaet fra sidste valg er nærmest fraværende. Det var udlændinge og indvandringens konsekvenser, herunder alskens spørgsmål om islams plads i Tyskland, integration, terrortrusler og sikkerhed. Disse emner blev slet ikke berørt, da de tre kanslerkandidater i søndags mødtes i deres første tv-debat.

Det skyldes delvis, at indvandringen er faldet markant, men for mange vælgere er emnet fortsat vigtigt, blandt andet fordi en somalisk indvandrer i juni begik et knivattentat i Würzburg, hvor tre døde, og fem andre blev hårdt såret. Så hvordan kan det være, at emnet næs­ten er helt væk i den tyske valgkamp? Det spørgsmål er det første, jeg har på min blok, da jeg skal møde den tysk-egyptiske politolog og debattør Hamed Abdel-Samad, der har skrevet flere bestsellere om islam, indvandring og Merkels Tyskland, og som i disse dage besøger København.

jevi
(f. 1965) er cand.mag. i historie og tysk (København og Freiburg) og uddannet i journalistik (Aarhus). Korrespondent i Tyskland, men skriver også om Europa og historieforskning. Har bidraget til 'Berlin' (Aarhus Universitetsforlag, 2012), forfattet 'Det nye tyske højre – politik, rødder, idéer' (Gyldendal, 2017) og skrevet om tysk erindringskultur i 'Geopolitical Amnesia' (McGill-Queen's University Press, 2020).

Andre læser også