Fremdrift. Miljøpartier erobrer minister- og borgmesterposter som aldrig tidligere. Men kan de fuldføre forvandlingen fra partier for velstillede økohumanister til egentlige folkepartier? Meget vil afhænge af valget i Tyskland, hvor De Grønne kaprer borgerlige vælgere.
Grøn front
Den kroatiske hovedstad, Zagreb, festede sidste fredag, da den 39-årige miljøaktivist og grønne politiker Tomislav Tomasevic blev indsat som byens overborgmester efter en valgsejr, der gav ham to ud af tre stemmer. Tomasevic plejede at stille sig i spidsen for protesterne, når forgængeren, Milan Bandic, fyldte den centraleuropæiske kulturperle med nye indkøbscentre og parkeringskældre. Nu får han selv ansvaret – som det første eksempel på, at en grøn politiker også kan stige til tops i Central- og Østeuropa, hvor miljøspørgsmål sædvanligvis ikke har førsteprioritet.
Tomasevic føjer sig til rækken af grønne politikere, der i de seneste år har kunnet iføre sig borgmesterkæder i europæiske storbyer – Dublin, Amsterdam, Bordeaux, Lyon, Marseille, Strasbourg, Köln, Bonn, Aachen, Hannover, Freiburg, Innsbruck har nu alle grønne overborgmestre. Med det resultat, at storentreprenørernes cementblandere køres i garagen, parkeringsafgifterne får et gevaldigt løft, mens cykelstinettet, parkarealerne, fodgængerzonerne og taghaverne breder sig.
Del:
