Tyskland. Den næste kansler bliver en ældre, katolsk mand, der er opvokset i en minearbejderfamilie, eller en ung, kvindelig feminist med en fortid som elitetrampolinspringer.
Duellen
Mens udvælgelsen af præsidentkandidater i USA er »the best show in town«, fremstår den tyske udvælgelse af kanslerkandidater normalt mere fersk. Denne uges to kandidatkåringer vidner dog om, at det tyske valgår bliver usædvanligt lebendigt.
Især hos Merkels konservative unionsblok, CDU/CSU, har der været ballade. I dagevis var de det store show, da der i de to søsterpartier blev debatteret, dannet alliancer og stukket knive i ryggen. Fodfolket i partierne støttede især den voldsomt populære bayer Markus Söder fra CSU og krævede mere »basisdemokrati«. Hele showet kulminerede med et kaotisk, ubarmhjertigt indiskret nattemøde – som kunne følges live via Twitter. Her fik Söder dog en lang næse, da CDUs ledelse bossede rhinlænderen Armin Laschet igennem som de konservatives kanslerkandidat.
Del: