Interview. Han gjorde det for Belgien og for et truet og naivt Europa. Den belgiske jihadforsker Montasser AlDe’emeh lod sig hverve som spion mod Islamisk Stat. Til Weekendavisen fortæller han, hvordan han endte med at få både Islamisk Stat og efterretningstjenesten på nakken.

Planken ud for Europa

BRUXELLES – Han stopper i rundkørslen og vinker mig hen til bilen. Klokken er næsten 23. Af alle Bruxelles’ nabolag har Montasser AlDe’emeh valgt Schaerbeek som mødested, det berygtede Molenbeeks søsterkvarter. Endnu en af jihadisternes europæiske hjemmebaner. I marts 2016 tog tre af Islamisk Stats terrorister en taxi herfra til Zaventem-lufthavnen. Femten minutters køretur med sprængstoffer i kufferten og bombebælter spændt om maven.

AlDe’emeh, kortklippet med trimmet fuldskæg, er klædt i mørkt jakkesæt og slips. Han veksler mellem engelsk og arabisk, mens han styrer bilen væk fra Schaerbeek, ud af Bruxelles.

also
Allan Sørensen har dækket Mellemøsten for Weekendavisen.

Andre læser også