Ballademager. Tyrkiets præsident Erdogan truer med veto mod svensk og finsk NATO-medlemskab, rasler med sablen over for grækerne, holder på to heste i Ukrainekrigen. En mand, det er vanskeligt at have som allieret, men også er svær at komme uden om. Hvad driver ham? spørger vi den tyrkiske tænketanksleder Sinan Ülgen.
Mening med galskaben
»Hvorfor ikke bare smide Tyrkiet ud af NATO?«
Det er Gideon Rachman, Financial Times’ mangeårige internationale kommentator, der stiller spørgsmålet i sin klumme i sidste uge. For dog selv, ved nærmere eftertanke, at besvare det negativt. Det kan vi ikke, fordi Tyrkiet har den vestlige forsvarsalliances næststørste militær, fordi landet ligger, hvor det nu gør, strategisk placeret som »bestyrer« af stræderne mellem Middelhavet og Sortehavet, og fordi det nærliggende alternativ, at Tyrkiet så bare finder sammen med Putins Rusland, er endnu værre.
Del: