
Illustration: Pavel Popov Illustration: Pavel Popov
Halsport. Forfatter Malte Tellerup skriver om at vokse op i en hal, og hvordan dansk håndbold gik fra at være en kulturradikal kropsdisciplin til karikeret provinssport.
Følelsen af harpiks og svedende kroppe
Det er sommer i Danmark, og jeg er på vej ud i sommerlandet med min nye kæreste. Vi skal til bryllup og fejre kærligheden på en ferieø. Mens han tjekker os ind på vores vandrehjem, der er en gammel efterskole, opdager jeg noget ud af øjenkrogen. På den anden side af en terrasse med hvide plastikstole og parasoller åbner sig en hal gennem to opslåede døre. Mens min kæreste taler med receptionisten, lader jeg mig drage mod åbningen og forsvinder for kommende bryllup og sommersol ind i hallens kølige skygge, hvor jeg mærker et sug gå gennem mig.
Her er min barndomshal, en limtræshal med håndboldbane, badmintonbane og basketbane optegnet hen over gulvet med brede streger i forskellige farver. Der er en tremeter-straffeplet, og dér er stregen rundt om feltet, der holder markspillerne ude af målmandens zone, og dér det rød-hvide stribede mål med to lag net til at gribe boldene. Målet var mit.
Del: