Fantastisk frit fald

På engen mellem havnen og byen har mænd med gammeldags muskler slået det røde og gule cirkustelt op, det har striber, vimpler og plads til tusind mennesker. Flokke af voksne og børn strømmer til fra alle retninger, sluses ind i teltet og vises på plads af cirkusfolk, adrætte typer fra 1940erne med tilbagestrøget hår og bakkenbarter. Folk vifter sig med deres programmer i heden, børn løber op og ned ad klaprende trapper. Popcorn, candyfloss, lyssværd, larm. Cirkus Arena er i byen! Og lugter langt væk af frihed og livet på landevejen, af det fantastiske og bizarre, af tidslomme, men cirkus er tvunget til at følge med tiden, for tiden bryder sig ikke længere om at se elefanter danse, stå på taburetter og blive fragtet rundt i lastvogne. De optrådte sidste gang i 2018, så trak Folketinget dem ud af cirkus. Farvel, wow-effekt, farvel, cirkussymbol.

Elefanter har lavet kunster, siden den første blev vist på Dyrehavsbakken af Jean Lüstre i 1799. Som den fænomenale amerikanske cirkusdirektør P.T. Barnum sagde, er elefanter og klovner »de knager, vi hænger cirkus på«. Visner forestillingen uden dette enorme cirkusdyr par excellence? Hvem eller hvad skal erstatte det?