Miljø. Den nu tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening er den største overraskelse på det nye ministerhold. Maria Reumert Gjerding tror stadig på, at hun kan »flytte verden«.
Maria er ren
Ellis Damgaard siger det midt på Amalienborg Slotsplads:
»Jeg er træt af landmænd.« Til gengæld elsker Damgaard, der har været sygeplejerske i 50 år og »nok stemt SF lige så længe«, Maria Reumert Gjerding. Hun elsker også SF og Danmarks Naturfredningsforening, siger hun. Og hun elsker rent drikkevand. Derfor går det hele ligesom op i en højere enhed for hende på slotspladsen onsdag formiddag. Danmarks nye regering er netop trådt ud ad kongeslottets grønne port, SF er med, og partiet har udnævnt Maria Reumert Gjerding som miljøminister.
Del:




