En af de mest yndede sportsgrene i Rusland er søgen efter en national idé. I løbet af de seneste 30 år har der været adskillige bud på, hvad den kunne bestå i: i demokrati og markedsøkonomi, i »tilslutning til fællesskabet af civiliserede nationer«, i fordobling af BNP og komme på niveau med Portugal med hensyn til indkomst pr. indbygger, i opbygning af et suverænt demokrati og i at være en energisupermagt, i annekteringen af Krim og genforeningen af den »russiske verden«.

I 2022 er den 30 år lange søgen forbi. Som et resultat af vandringen gennem den postsovjetiske overgangsperiodes golde ørken har Rusland fundet sin endelige nationale idé, og denne idé er krig.