WASHINGTON – Da Gabriela Hernández flyttede til Letland i 2017, kunne hun ikke rigtig blive klog på sin nye værtsfamilie. Som universitetsstuderende var hun særligt interesseret i det russiske mindretal, der udgør omkring en fjerdedel af landets befolkning (Tallet sættes ofte kunstigt højere – særligt af de russiske medier – der rask væk lægger de russisktalende polakker, ukrainere og belarusere i Letland oveni).

Hun var blevet indlogeret hos en familie i Daugavpils, Letlands næststørste by, hvor flertallet er etniske russere. Hendes nye værtsmor var lette, men fortalte, at hun betragtede sig som russisk. Hun talte varmt om sin barndom, dengang Letland var en del af Sovjetunionen, og hvordan hun følte en tæt forbindelse til russisk kultur og historie. Formelt var hendes værtsmor ganske vist borger i et EU-land, der desuden var medlem af NATO og dermed en del af den vestlige verden. Alligevel stod hun sammen med tusindvis af andre letter og længtes mod øst.