Jeg er så træt af at høre om jyden. Han, der som bekendt »æ stærk å sej«, er tilsyneladende blevet en uomgængelig figur i den både politiske og kulturelle debat. En stovt, pålidelig og rigeligt firkantet karakter, der trasker langt efter tidsånden, og som man helst ikke skal lægge sig ud med.

Jeg ved godt, at det er og bliver anderledes harmløst at bruge jydens oprindelse mod ham end eksempelvis jødens. Og jeg ved også godt, at der skal være plads til drillerier. Fra »30 tegn på at du er jyde i København« (Euroman) og »8 ting, du bør vide, hvis du prøver at score en jyde« (Politiken) til de lidt sødere »16 ting, kun jyder forstår« (Woman) og »11 tegn på at du er jyde med stort J – og aldrig kan løbe fra det« (Dagens.dk).