Først og fremmest. NVIDIA-skandalen kan potentielt vokse sig meget større og få uoverskuelige konsekvenser både politisk og økonomisk.
Jensens Korthus
Jensen Huang vil gerne tilbage til den direktørpost i NVIDIA, han måtte vinke farvel til i sidste uge efter afsløringen af hans affære med en mulig kinesisk spion. Det lod han offentligheden vide i går på X, hvor han stillede sig selv til rådighed, såfremt aktionærerne og bestyrelsen skulle nå den konklusion, at han er den rette mand til jobbet. Det blev dog pure afvist af bestyrelsesformand Harvey Jones, der hurtigt var ude og takke nej til tilbuddet.
Det er ikke overraskende, at NVIDIAs bestyrelse ikke står på spring for at genansætte Jensen Huang. Hans fratrædelse skyldes ikke blot, at han har haft en til flere affærer, herunder med ansatte i hans eget selskab, eller det forhold, at en af dem muligvis har arbejdet for den kinesiske efterretningstjeneste. Det er naturligvis anledning nok til at sige farvel til firmaets grundlægger, men der er andre forhold, der kan veje tungere, og som er med til at gøre hans tilbagevenden stærkt usandsynlig.
Centralt i sagen står firmaet Megaspeed, som hans elskerinde og mulige spion Alice Huang arbejdede for. De er under mistanke for at være et skalkeskjul, der smuglede de stærkt eftertragtede NVIDIA-chip til Kina uden om de amerikanske sanktioner. Hvis Jensen Huang har kendt til dette forhold, kan han have gjort sig selv og NVIDIA medskyldig i at have brudt USAs sanktioner mod Kina. Den amerikanske kongres’ udenrigspolitiske udvalg har allerede meddelt, at de vil indkalde Jensen Huang og NVIDIAs chefjurist, Tim Teter, til høringer i næste måned.
Jensen Huang har gjort NVIDIAs bestyrelsesmedlemmer meget rige. Men de risikerer også at blive taget med i faldet, hvis det viser sig, at de har vendt det blinde øje til ulovlig eksport af chip til Kina. Det eneste juridisk fornuftige at gøre for dem er at klippe alle bånd til Jensen Huang hurtigst muligt, så de ikke impliceres mere end højst nødvendigt.

Flere har sammenlignet Jensen Huangs exit med Sam Altmans fyring fra OpenAI for præcis tre år siden. Altman vendte tilbage til sin lederstilling kort efter. Men i Altmans tilfælde var der aldrig tale om potentielt kriminelle forhold, men derimod om et dårligt organiseret opgør i bestyrelsen fra en fraktion, der bekymrede sig om AI-sikkerhed. Det kan derfor dårligt sammenlignes.
Der er især to forhold, der vil blive interessante at følge i den kommende tid. Det ene er de politiske konsekvenser, det andet er de økonomiske.
Det politiske
Lad os starte med de politiske. Det er en kendt sag, at Jensen Huang udviklede et tæt forhold til Donald Trump og blev en af hans mest betroede, uformelle rådgivere. Det er også en kendt sag, at Trump-regeringen har forsinket lovgivning fra Kongressen, der pålagde yderligere begrænsninger på salget af chip til Kina. Det er især handelsminister Howard Lutnick, der mistænkes for at have modarbejdet forsøgene på at stoppe både den lovlige og ulovlige eksport til Kina.
Jensen Huang-skandalen har allerede flyttet magtbalancen internt i Trump-regeringen. Hvor det tidligere var folk som Huang og Lutnick, som Trump lyttede til, når kursen over for Kina skulle lægges, er det nu andre kræfter, der fører an. At Lutnick er isoleret, forekommer åbenlyst. Finansminister Scott Bessent kritiserede ham offentligt i sidste uge for ikke at have gjort nok for at stoppe den ulovlige handel med Kina. Det har han næppe gjort, hvis ikke han vidste, at Trump var enig.
Det er nu de politikere, der repræsenterer det nationale sikkerhedsapparat, der lyttes til – de såkaldte »Kina-høge« som eksempelvis Marco Rubio. Fra disse kredse har der længe været utilfredshed med det, de har set anset for en uansvarlig og lempelig kurs over for USAs geopolitiske hovedrival.
Det er næppe heller tilfældigt, at afsløringen af Jensen Huang kommer lige efter midtvejsvalget. Det kunne tyde på, at nogle republikanere i centrale stillinger helst ville vente til efter valget, før de tog opgøret med Huang og Lutnick. Det har næppe mindsket incitamentet for disse republikanere, at de ved valget også mistede kontrollen med Kongressen og kunne se frem til en ny og langt hårdere kurs over for både dem selv og techgiganterne. Huangs fald indvarsler under alle omstændigheder en ny epoke i forholdet mellem Silicon Valley og Washington.
Det økonomiske
På det økonomiske plan kan Huangs fald også få store konsekvenser. Selvom NVIDIA netop har præsenteret et flot kvartalsregnskab, der viser, at de har fordoblet deres omsætning i forhold til samme periode sidste år og i det hele taget har en sund forretning, frygter nogle analytikere, at skandalen kan få store negative økonomiske følgevirkninger. Det skyldes, at NVIDIA ikke bare er central for AI-branchen på grund af deres chip, men også fordi selskabet reelt er blevet en slags investeringsbank for hele industrien.
Under Jensen Huangs ledelse har NVIDIA investeret enorme summer i andre techvirksomheder som OpenAI og Anthropic samt en lang række mindre selskaber. Det er netop dette forhold, hvor chipproducenten er med til at øge sin egen efterspørgsel ved at investere i sine kunder, der har gjort, at nogle af de mere skeptiske analytikere opfatter hele AI-branchen som en boble, der er opretholdt gennem pyramidespil.
Med Jensen Huangs exit vil der med stor sandsynlighed blive skruet ned for disse investeringer. Dermed vil Silicon Valley kunne miste en af sine største pengestrømme. Spørgsmålet er, om det blot vil skade mindre opkomlinge, eller om det kan have strukturelle eftervirkninger for branchen som helhed.

I øvrigt ...
Fra i morgen, torsdag, vil offentligheden for første gang have mulighed for at købe aktier i et af de største selskaber inden for kunstig intelligens, Anthropic. Trods den store virak omkring NVIDIA tyder det på, at markedet vil tage godt imod virksomheden, der ligesom NVIDIA er et selskab med store vækstkurver og stigende omsætning. Det kan være, at hele skandalen ender med at gå i sin mor rent økonomisk, mens udviklingen i den kunstige intelligens brager derudad. Det vil tiden vise.



