Så kårede de igen København til noget af det mest vidunderlige i verden. Og fuck, tænkte jeg. Kunne I ikke finde en anden by? Det her orker jeg ikke.

For så kommer de væltende i horder, turisterne. Til the most liveable city som kåret af Economist Intelligence Units 2026 Global Liveability Index. Til byen, hvor alle angiveligt cykler, bader i havnen, spiser Nordic Cuisine og lever efter et helt vildt eksotisk, charmerende og dragende princip named »hygge«.