Leder. Demonstrationerne på Columbia University er ikke udtryk for en demokratisk holdningsændring, men en farlig afsporing. 

Ingen zionister

UNIVERSITETET Columbia i New York City er atter indhyllet i en omfattende revolutionær gejst, efter en gruppe studerende i sidste uge rejste en teltlejr i midten af campus i sympati med det palæstinensiske folk. Stedet har før dannet ramme for store, studenterdrevne demonstrationer. I april 1968 besatte studerende flere af universitetets bygninger i protest mod USAs involvering i Vietnamkrigen. Den ugelange ulovlige besættelse varede, indtil politiet stormede de ulovligt besatte områder og anholdt mere end 700 af de tilstedeværende demonstranter. Denne gang er kritikken rettet direkte mod universitetet. Kravet lyder, at Columbia University holder op med at investere i virksomheder, der har forbindelser til den israelske stat eller bidrager til landets krig i Gaza. Desuden kræver demonstranterne, at alt samarbejde med israelske universiteter ophører.

SKAL de studerende have lov til at protestere på denne måde? Holdningerne til det spørgsmål er ikke overraskende delte, også blandt Columbias studerende. Demonstranterne betegner selv deres aktion som et legitimt og ligefrem smukt udtryk for den retfærdige kamp for et frit Palæstina. De påkalder sig deres forfatningssikrede ret til at praktisere deres ytringsfrihed og fremhæver desuden, at man blandt demonstranterne finder en betydelig andel jøder. Underforstået: Demonstranterne har ikke noget udestående med det jødiske folk, men er udelukkende modstandere af den jødiske stat. De elever og undervisere, som modsætter sig demonstrationen, opfatter situationen ganske anderledes. De kalder demonstrationerne antisemitiske og hæfter sig ved demonstranternes skilte, hvor der opfordres til intifada, revolution og en gentagelse af massakren 7. oktober. De fremhæver kampråbene om at ville skubbe »zionisterne ud fra campus«. Demonstrationerne har fået nogle jødiske elever til at udtrykke bekymring for deres personlige sikkerhed, og mandag besluttede universitetet at lade det være op til de studerende selv, om de ønsker at deltage i undervisningen fysisk eller over et videolink. I stedet for at insistere på dialog undviger ledelsen ved hjælp af moderne kommunikationsteknologi at tage klar stilling.

kats
(f. 1988) er kulturredaktør på Weekendavisen. Uddannet i antropologi fra Københavns Universitet og Columbia University, New York. Startede med at skrive for Atlas Magasin, og har siden 2015 gjort det på Weekendavisen, hvor hun også har redigeret sektionen Bøger. Har tidligere boet i Jerusalem, og undersøger i dag gennem kultur som prisme, hvem vi var, og hvem vi er ved at blive.

Andre læser også