Paragrafrytteri. Weekendavisen har misforstået, hvad en advokatundersøgelse er.

Ingen retssag, ingen dom

I Weekendavisens leder 3/9 bliver der sat spørgsmålstegn ved brugen af advokatundersøgelser i MeToo-sager. Weekendavisen kalder dem »en slags retssag bag lukkede døre« og skriver, at »ingen har interesse i, at så problematisk en retsnorm bider sig fast«.

Lederen afslører den generelle mangel på viden om, hvad advokatundersøgelser er. En gennemgående problematik er, at advokatundersøgelser sammenlignes med en (straffe)retslig proces, og at der skydes på »manglerne« på de punkter, hvor den ikke ligner retssagen. Men det svarer til at sammenligne debatindlæggene med journalistikken i avisen og pege på de steder, hvor debatindlæggene ikke lever op til journalistiske kriterier. Det er to forskellige discipliner.

Andre læser også