MeToo. Vi skal kunne diskutere alle aspekter af opgøret med seksuelle krænkelser. Det kan vi bedst, når sagerne bliver belyst. Overvejelser efter en uge med hård kritik af Weekendavisen.

Når det mest intime er politisk

Da vi på redaktionen sendte Weekendavisen til tryk sidste torsdag klokken 15, havde vi en anelse om, at det var en udgave, der ville skabe debat.

I min snart 30-årige tilværelse som journalist har historier om seksuelle krænkelser været de absolut sværeste at håndtere. Vi har haft historier på redaktionen, som vi efter mange overvejelser har lagt tilbage i skuffen, og når vi har bragt artikler med kvinders beretninger om overgreb, har der været store diskussioner knyttet til offentliggørelsen: Hvordan behandler vi kilderne? Er det rimeligt, at anklagerne er anonyme? Hvordan kommer den påståede krænker til orde? Hvordan skal vi overhovedet behandle så intime, private oplysninger? Og så er der emnets karakter: Skal Weekendavisen overhovedet bringe sådanne detaljer? Kan vi ikke lade andre om det?

kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også