Det er tilsyneladende ved at blive en tradition, at socialdemokratiske regeringer kommer på kant med skiftende og anseelige faggrupper blandt den offentlige sektors kernemedarbejdere.

I Thornings tid var det skolelærerne, der via et lovindgreb blev tvunget til at undervise mere for at få finansieret skolereformen med dens længere skoledage. Under Mette Frederiksen er der skabt en brudflade til sygeplejerskerne, der efter omkring ti ugers resultatløs strejke ved et lovindgreb i august blev påduttet at arbejde til en løn, som de fleste finder for pauver.