Kommentar. EU ønsker en grøn omstilling nu. Men autoritære magter tager sig dyrt betalt.

Grønt appeasement

I Vesten ønsker man sig en grøn omstilling af verden i en fart, men et dilemma træder stadig tydeligere frem: Selv hvis USA og EU lykkes med at nå deres allermest ambitiøse reduktionsmål, kan det ikke bremse klimaforandringerne. Hvis ikke Kina, der udleder mere end USA og EU tilsammen, eller Indien og Rusland, der kommer på en tredjeplads og fjerdeplads over verdens største CO2-udledere, også seriøst nedbringer deres udslip, så batter det simpelthen ikke nok.

Og som den britiske historiker Niall Ferguson skriver i en artikel i Bloomberg, er Kina ingen klimaduks: »Intetsteds i verden er afstanden mellem ord og handling større. I 2003, da Greta Thunberg blev født, stod Kina for 22 procent af den globale CO2-udledning. Sidste år var tallet 31 procent. Dets kulforbrug er steget fra 36 til 54 procent. Sagt på en anden måde: Kina er ansvarlig for 64 procent af den 32 procents stigning, der er sket i udslippet siden 2003, og 93 procent af 39 procentstigningen i det globale kulforbrug. Ligesom kirkefaderen Augustin vil Xi (Kinas præsident, red.) gerne leve dydigt, bare ikke lige nu.«

annl
(f. 1968) er udlandsredaktør på Weekendavisen. Siden 1996 har hun arbejdet i mediebranchen, primært i det Berlingske Hus, hvor hun har været skrivende journalist og beklædt forskellige redaktørstillinger på Berlingske og Weekendavisen. Hun har udgivet fire bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for Papfamilier«, »Forstå populismen!« og senest »Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist«. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk fra Aarhus Universitet. Hun modtog i 2022 Berlingskes Fonsmarkpris.

Andre læser også