Leder. Debatten om selvstændighed er blevet en metafor for store følelser i et kuldsejlet rigsfællesskab. Nu må de grønlandske politikere tage ansvar og fortælle deres vælgere, hvordan løsrivelsen skal foregå i virkeligheden.
Grønlandske luftspejlinger
GRØNLANDSKE valgkampe får sjældent opmærksomhed i Danmark. Men op til tirsdagens valg til det grønlandske parlament er interessen overvældende. Det er ikke så mærkeligt. Vælgerne skal udpege 31 politikere til at repræsentere sig; politikere, som skal træffe afgørende beslutninger for Grønland, Rigsfællesskabet og hele Arktis. Skal Grønland være en selvstændig stat og rive sig fri af Danmark? Dette skæbnesvangre spørgsmål påkalder sig omverdenens enorme interesse for de godt 40.000 stemmeberettigede grønlændere.
POLITIKERE i Grønland er ikke meget for at svare tydeligt. Deres vælgere interesserer sig mest for nære forhold, folkeskolen og sundhedsvæsnet, og en tydelig tilkendegivelse om landets fremtid virker risikabel. Hvad vil selvstændighed betyde for levestandarden og livet i Grønland? Kan man regne med Trumps udtalelser? Kun partierne Naleraq og nyopstillede Qulleq siger, at de ønsker hurtig selvstændighed. IA med Múte Egede i spidsen arbejder »målrettet for selvstændighed«, men skal først have »befolkningen med« og afventer et kommissionsarbejde, der skal redegøre for mulighederne. Det samme gør Siumut, som ingen længere ved, hvad mener.
Del: