Gode vibrationer

JULEN er den tid på året, hvor færrest danskere orker at blive forstyrret af bjælker med triste nyheder. Vi har nok i familien, kirken, gåsen, den alt for søde kirsebærsovs, asynkrone julesange, umulige gaver og den stearinlysbelagte gevækst, vi har slæbt ind i stuen. I disse mørke, traurige decemberdage har det grantræ lige at minde os om, at lyset vender tilbage. Ingen alarmistisk gang breaking news skal få lov at forstyrre det løfte.

HAR vi i medierne altid været gode til at male fanden på væggen, kan det vel i denne tid undskyldes, hvis vi forsøger at tegne de mere opmuntrende tendenser op. Jubeloptimistisk er der sandt nok ingen grund til at være, og efter jul lover vi at hente de bekymrede miner frem igen. Men er der ikke en fornemmelse af det, den skotske historiker Niall Ferguson forleden kaldte en ny vibe, en vibration, et skred i murværket, en flække i tidsånden?