Etiske investeringer. Danske pensionsselskaber er blandt verdens største. Stadig flere nægter at bidrage til forsvaret af Ukraine, Vesten og Danmark.

Gode penge

Danske pensionister har det godt eller måske ligefrem ualmindeligt godt set fra en økonomisk synsvinkel. Nuværende og kommende pensionister er en del af et pensionssystem, som OECD flere gange har fremhævet som det mest bæredygtige i rigmandsklubben. Danske pensionskasser er så velpolstrede, at de repræsenterer over det dobbelt af den samlede danske værdiskabelse, BNP.

Det er meget. Hvis man forestillede sig, at alle pengene blev investeret i børsnoterede aktier over hele verden, ville den danske pensionskapital repræsentere en procent af samtlige globalt børsnoterede aktier. Danskerne bør sende en venlig tanke til Poul Schlüter. Netop da inflationsperioden, der havde givet et dårligt afkast af aktier, var forbi, gav han danske arbejdere et pensionssystem, som var perfekt egnet til de nye tider.

Andre læser også