Leder. Præsident Macron er loyal mod den historiske franske illusion om landets grandeur og svækker markant den vestlige alliance mod Rusland og Kina.
Franske fantasier
DEN franske præsident, Emmanuel Macron, blev valgt på at gøre op med et fastfrossent politisk system i Paris. En marche, lød hans budskab – fremad! Når det gælder sikkerhedspolitikken, går Macron desværre baglæns, loyal mod fantasien om en glorværdig fransk enegang. Hele det politiske spektrum, fra kommunister og socialister til gaullister og fascister, har været enige om, at Frankrig har en særlig mission i verden. Den republikanske rayonnement, den særlige stråleglans, der udgår fra den franske civilisation, giver landet et særligt globalt ansvar. Franske politikere har siden Napoléon Bonaparte talt om den franske grandeur. I 1959 sagde Charles de Gaulle til præsident Eisenhower, at Frankrig uden et tydeligt ansvar for verden ville være uværdigt i egne øjne. Der findes som bekendt modstand mod alt i Frankrig, men ikke mod landets force de frappe, atomslagstyrken, der altid forklares med, at den garanterer, at Frankrig kan agere frit og sikrer republikkens globale rang.
FRANSKE præsidenter er åbenbart også bare franske præsidenter. Under sidste uges besøg i Kina sagde Macron, at de europæiske lande ikke må lade sig reducere sig til »amerikanske følgere« eller USAs »vasalstat«. Samtidig sagde han, at Europa ikke vil hjælpe Taiwan, hvis Kina skulle angribe den omstridte ø. Til gengæld skal Europa, under fransk ledelse, opbygge det, han kalder strategisk autonomi, så man kan handle selvstændigt uden USA.
Fortsæt uden at betale en krone
Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.
Se mereDel:
