I DENNE UGE folder regnbuens faner sig ud i fuldt flor. Priden folder sig ud. Et afbræk oven på flere uger, som bogstaveligt talt stod skrevet med ét flammende bogstav: K! Som i Korankrise! I modsætning til Pridens pluralistiske alfabetrække af lgbtqi+. Og så alligevel ikke et afbræk. Et par uger inden så vi såmænd en mand brænde et Pride-flag af foran Israels ambassade.

Pridens slogan i år er »Come Together«. Der er behov for sammenhold, skriver arrangørerne. For lgbtqi+-miljøet har mange fjender: »Nationalister, de yderste højrefløjsgrupper, evangelisk-kristne grupper, kønskritiske og 'anti-woke' bevægelser og mange andre ønsker at bremse og vende de fremskridt, vi har gjort.« I lyset af tidens opmærksomhed på Ruslands militarisering af ortodoks kristendom over for lgbtqi+ kan det undre, at denne gren af kristendom ikke nævnes. Bemærkelsesværdigt er det også, at fundamentalistiske muslimer ikke nævnes sammen med de evangelisk-kristne – omend »mange andre« i princippet også kunne tænkes at inkludere denne gruppe. For hvordan er det egentlig med islam, muslimer og lgbtqi+?