Fra Manhattan til Vadehavet

Sidste sommer skrev jeg her i Flaskepost-spalten om cocktailhistorie og mixologi, det vil sige kunsten at mikse drinks. Det handlede om kendte og elskede drinks som Dry Martini og Negroni, og næsten lige så populær er Manhattan, som skal vendes her.

I sin klassiske form består den af to dele rye, altså amerikansk rugwhisky, plus én del mørk, sød italiensk vermouth. Man tilsætter et par skvæt angostura, rører med is og pynter med et syltet kirsebær. Man kan også variere med bourbon – amerikansk majswhisky – i stedet for rye.

Manhattan hører egentlig til den sødere ende af cocktails. Men allerede i tidlige opskrifter nævnes det, at man – efter behov – kan afsøde cocktailen lidt ved at erstatte den italienske vermouth med en tør, fransk vermouth, såsom Noilly Prat.

Drinken stammer lidet overraskende fra Manhattan, omkring 1860-70 – med flere stridende oprindelseskilder. Den mest kendte forbinder den med et præsidentvalg, nemlig 100-års-valget i 1876 (USA blev dannet i 1776), hvor New Yorks guvernør Samuel J. Tilden stillede op for Demokraterne.

Til ære for kandidaten afholdt Winston Churchills mor, Jennie Jerome, en banket på Det Demokratiske Partis »Manhattan Club« på Fifth Avenue, hvor Iain Marshall serverede cocktailen. Den fik følgelig navn ikke efter bydelen, men efter den politiske klub, hvor den først blev serveret.

Så historiebevidste cocktailnydere kan skåle i en Manhattan associeret med Det Demokratiske Parti – der dengang i modsætning til nu var meget agrart og sydstatsorienteret, mens Republikanerne var nordstaternes og antislaveriets parti.

Sam Tilden vandt faktisk »the popular vote«, men efter en lang proces med omtællinger og anklager for valgsvindel blev hans republikanske modstander Rutherford B. Hayes erklæret præsident. Men en varig drink blev i det mindste et resultat af Tildens kampagne.

I modsætning til Dry Martini, der udviklede sig radikalt bort fra en helt anderledes og meget sødere drik, har Manhattan bevaret strukturen i den oprindelige opskrift. De tidlige udgaver rummer små variationer såsom at pynte med en citronskive snarere end kirsebær.

Men som alle store cocktails har Manhattan affødt varianter. En nærliggende idé har naturligvis været at følge op med cocktails opkaldt efter byens andre »boroughs«, Brooklyn, Queens, the Bronx og Staten Island.

Brooklyn erstatter den søde vermouth med tør vermouth plus maraschino – kirsebærlikør – men de andre bydelsdrinks kan ikke kaldes varianter af Manhattan: Queens er en art martini tilsat ananasjuice; Bronx ditto med appelsinjuice og Staten Island allerværst kokoslikør med ananasjuice. I dag huskes de næppe meget mere end Sam Tilden.

Den mest seriøse, nulevende variant af Manhattan går i en anden retning: Rob Roy, der erstatter den amerikanske whisky med scotch, hvilket giver en interessant og mere røget karakter.

Manhattan har imidlertid en mærkværdig dansk-tysk forbindelse. På vadehavsøen Föhr, der indtil 1864 var dansk under navnet Før, mødte øens mange langfartsskippere drikken i New Yorks havn, og de tog den med tilbage til øen, hvor den stadig holdes i hævd.

Før med hovedstaden Vyk er et besøg værd. Den er ikke overrendt på grund af manglen på badestrande, til gengæld kan man bese den kirke, hvor den store danske ytringsfrihedsteoretiker Michael Birckner var præst i 1790erne. Før forblev længe relativt dansksindet, endnu ved genforeningen i 1920 var der dansk flertal på Vestfør, og der er stadig dansk skole og børnehave.

På vadehavsøen kan man også på andre måder finde en egensindig cocktailkultur: Her kan man møde drikken »Tote Tante« – den døde tante. Det er en variant af en klassisk »Pharisäer«, stærk kaffe med kandis og Flensborg-rom, hvor kaffen erstattes af varm chokolade, toppet med flødeskum og vanilje.

Navnet skyldes imidlertid også en forbindelse til Amerika, hvortil en førsk kvinde var udvandret. Hun ville dog gerne begraves på hjemøen, og hendes urne med asken måtte smugles hjem i en kakaokasse – hvorfra chokoladedrikken fik sit patriotiske navn som hyldest til den trofaste førske tante.

Så hele to søde kviste af cocktailhistoriens mange forgreninger forbinder USA med den slesvigske vadehavsø.

Hver uge bringer Weekendavisen afgørende gammelt. Læs tidligere ‘Flaskepost’ her.