Der er bryllup, og den katolske præst kan håndtere den irske Bodhran-tromme, så sveden springer sensuelt frem på panden af den hellige mand, mens han synger en moralsk vise om en falden kvinde, som Herren lykkeligvis har frelst.

Bruden i hvide kniplinger med en stor sløjfe, der sidder som et kyskhedsbælte lige under midjen, knuger sin mands hånd. Hun er netop blevet frelst fra denne skæbne ved at indtræde i den hellige ægtestand.