Smørpenge. Inflationen skyldes Putin og covid, den burde gå væk igen. Men det er ikke sikkert, det sker. Økonomi handler om forventninger og fortællinger, og lige nu er alle bange. Det kan i sig selv skabe kaos og ruin.
Forventninger til forventningerne
Jeg sad egentlig og fedtede med nogle andre ting, da redaktøren væltede ind ad døren: »Vi mangler altså en artikel om verdensøkonomien,« sagde han, jeg nikkede, oplægget var ikke mere specifikt end det – verdensøkonomien – men lige nu ved alle, hvad det betyder: inflation. Over syv procent i Danmark i april, otte procent i både EU og USA – og 73 procent i Tyrkiet! Nede på tanken koster en liter benzin næsten 20 kroner, »smør 25 kroner«, som statsministeren sagde fra Folketingets talerstol forleden: »Jeg troede selv, det var løgn, da jeg så det.«
Det er fornemmelsen af økonomi lige nu – man tror, det er løgn. Folk googler »stagflation«, taler om oliekrisen og 70erne. Det årlige Davos-møde, som blev afholdt i sidste måned, handlede mest om »de dystre udsigter for den globale økonomi«, som Financial Times skrev. Væksten falder, måske kommer der ligefrem global recession. Stort set alle centralbanker hæver renten, de mest udbredte stramninger i mere end to årtier. Aktiemarkederne dykker, renterne stiger. Nu kommer de første nedslag i boligpriserne, som Børsen for nylig skrev på forsiden. Og »forbrugertilliden« – hvad borgerne tænker om økonomien – er aldrig målt lavere.
Del:



