Stormagtsopgør. Et stadig mere ambitiøst Kina støder på voksende modstand ude i verden, siger den canadiskfødte politolog Luke Patey. Det mærkes ikke mindst i forholdet til Europa. Miljøet kan blive den næste frontlinje.

Forværret klima

Når kineserne taler om Europa, tænker de mere på Berlin end på Bruxelles. Det gælder både helt konkret og i overført betydning. Den kinesiske regering foretrækker at kommunikere med landene enkeltvis og have et fokus på økonomi og profit i stedet for at stå over for dem i samlet flok og måske komme til at tale for meget om politik.

Det har europæerne haft det fint med i årevis, fordi det tilsyneladende har givet god mening rent købmandsmæssigt. Man sluger gerne et par kameler for at få adgang til Kinas legendariske 1,4 milliarder forbrugere. Men flere og flere spørger, om Europa ikke i det lidt længere løb skyder sig selv i foden ved at give Kina for let spil.

peha
(f. 1968) bringer Det Fjerne Østen nærmere som Weekendavisens Asienkorrespondent. Ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk. Taler og læser kinesisk og japansk. Har som journalist i Østasien bl.a. for AFP, Bloomberg og Financial Times i de seneste 30 år rapporteret fra samtlige kinesiske provinser og alle regionens lande, inklusive Nordkorea. Forfatter til ni bøger udgivet på dansk, engelsk, kinesisk og rumænsk, herunder New York Times-bestselleren Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze og senest Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45.

Andre læser også