Her på årsdagen for Hamas’ bestialske terrorangreb på Israel 7. oktober 2023 har Berlingske fået meningsmålingsinstituttet Verian til at spørge danskerne, om de mener, at Israel har begået folkedrab i Gaza. 60 procent af de 1.073 adspurgte erklærer sig enige i, at det er tilfældet.

Det er en bemærkelsesværdigt høj andel, der går på tværs af generationerne. Det er især til venstre for regeringen, det vil sige blandt Enhedslistens og Alternativets vælgere, at man abonnerer på dette syn. Men hele 56 procent af regeringens vælgere og 50 procent af de borgerlige vælgere er også enige. »Kun 13 procent er uenige i, at Israel har begået folkedrab. Det er jo nærmest et marginalt synspunkt,« som professor Kasper Møller Hansen siger til Berlingske.

Kildefoto: Mohammed Saber/Scanpix

At denne holdning er nået så bredt ud, må siges at være en stor sejr for den propalæstinensiske/antizionistiske aktivistbevægelse. De gik i gang med at udbrede dette synspunkt meget hurtigt efter Hamas’ massemord på israelsk territorium og har kløet på lige siden.

Først på pletten var Hizb ut-Tahrir, der allerede 10. oktober 2023 kaldte krigen et folkedrab. De fik hurtigt selskab. Går man tilbage og kigger på de opslag, som demoarrangørerne i Stop Annekteringen af Palæstina lagde ud på Facebook, kan man se, at man i denne bevægelse i midten af oktober 2023 var i fuld gang med at omtale krigen i Gaza som et folkedrab og sidestille Israels kurs over for palæstinensere med Hitlers behandling af jøder.

Spørgsmålet er dog, om danskerne helt har forstået, hvad de har erklæret sig enige i. I samme meningsmåling har man nemlig stillet et andet spørgsmål: »Hvem er mest ansvarlig for Gazas befolknings lidelser i dag?« Her står det helt lige. 32 procent mener, at det er Israel, der skal bebrejdes, mens præcis samme andel giver Hamas skylden.

Det er svært at se den røde tråd i de svar. Hvis man oprigtigt mener, at Israel har begået folkedrab i Gaza, giver det ingen mening at tildele Hamas ansvaret for befolkningens lidelser. Det burde i så fald entydigt være Israel, der bærer ansvaret.

Jura og politik

Måske kan det forklares med, at to års blodig, asymmetrisk bykrig i Gaza, der estimeres at have kostet omkring 70.000 mennesker livet – hvoraf et ukendt, men utvivlsomt stort antal er civile – har rykket ved folks opfattelse af, hvad ordet »folkedrab« dækker over.

Det er måske værd at minde om, at et folkedrab ikke betyder, at man har dræbt en masse folk, heller ikke civile. Krigens love og regler tillader, at man udfører angreb, hvor civile bliver dræbt. Selv angreb på hospitaler kan være tilladt, hvis disse bruges af fjenden til militære formål. Selv store civile tab kan være tilladt.

Folkedrab er ikke et moralsk, men et juridisk begreb, der dækker over en bevidst intention om helt eller delvist at ødelægge en befolkningsgruppe. At acceptere store civile tab i kamphandlinger mod en terrororganisation er ikke i sig selv nok til at udgøre et folkedrab. Det kan potentielt være i strid med krigens love og regler (selvom lige netop spørgsmål om proportionalitet er en notorisk svær størrelse at afgøre), men det har hverken historisk eller juridisk været anset for folkedrab.

Den politiske forståelse ser dog ud til at rykke sig, hvilket denne meningsmåling lader til at afspejle. Og her er danskerne ikke alene. Senest så vi, hvordan det er blevet mainstream i Grønland at opfatte spiralsagen som et folkedrab, selvom der ikke er skyggen af evidens for denne opfattelse.

Sidste år hævdede Donald Trump også, at der er et folkedrab i gang i Sydafrika rettet mod den hvide minoritetsbefolkning, hvorfor man skulle tage imod flygtninge fra landet. Putin har fremført lignende påstande om det russisktalende mindretal i Donbas. Både Trumps og Putins påstande er fri fantasi.

Det kan være, at den juridiske opfattelse af begrebet ender med at følge med den politiske, og at forståelsen af, hvad der udgør et folkedrab, udvides. Danske medier gør dog klogt i ikke at lade sig rive med, holde kursen og afvente, hvad man når frem til i sagen mod Israel, der er anlagt af Sydafrika ved Den Internationale Domstol i Haag.

I øvrigt ...

Det har længe været planen, at udvisningsdømte kriminelle skal afsone deres straf i Kosovo ved at leje 300 fængselspladser i byen Gjilan. Det kræver dog, at man er i stand til at opretholde en dansk standard. Noget kunne tyde på, at den ikke helt er nået endnu. I dag er to kosovariske fængselsbetjente blevet fremstillet i retten sigtet for at have overfaldet en indsat i Vestre Fængsel, hvor de var under oplæring.